BILDRØMMES HISTORIE

I MERE END 10 ÅR HAR VI BESKÆFTIGET OS & FORDYBET OS I ITALIENSKE SPORTSVOGNE

Allerede som små drenge, der legede med biler hjemme på gulvtæppet, opstod passionen for de smukke italienske sportsvogne. Sidenhen blev bilerne større og vores viden og fordybelse - især omkring Ferrari - tog gradvist til.

De seneste 10 år har, for vores vedkommende, stået i bilernes tegn, og vi er nu stolte af at være stærkt etableret som landets største udbyder for leje af luksuriøse sportsvogne, med en beundringsværdig referenceliste i rygsækken. 

 

 

2003  Starten gik..

2007  Ferraris 60års jubilæum

  • Ferrari fejrede 60 års jubilæum i Maranello - vi var selvfølgelig tilstede!
    Se billeder her..


     

2008  Starter K&M Event I/S

  • Firmaet bag BilDrømme.dk. Oprettet i forbindelse med vores store Ferrari-udstilling, der skulle finde sted på Padborg Park d. 29. august året efter.

     

2009   Optakt til F-Day

  • Forarbejdet var omfangsrigt og for at skabe omtale samarbejdede vi bl.a. med:
     
  • Ekstra Bladet & Ekstra Casino - annoncering og konkurrencer.
     
  • Gram Slot - udstilling af Ferrari'er og rundvisning på slottet.
     
  • Storcenter Nord - udstilling af Ferrari'er og konkurrencer.
     
  • Stjernebutikkerne Haderslev - udstilling af Ferrari'er, show og konkurrencer.

     

2009   F-Day - Danmarks største Ferrari udstilling!

  • Med passionen for Ferrari som drivkraft, arrangerede- og afviklede vi vores første store event på Padborg Park d. 29. august 2009. Hele 80 Ferrari'er var tilstede, og mange hundrede gæster kiggede forbi.

     

2010   BilDrømme.dk lanceres

  • Efter en lang årrække med et stigende antal henvendelser vedr. leje af Ferrari samt et stort antal afviklede køreture, valgte vi i 2010 at lancere BilDrømme.dk, der fremadrettet skulle være vores base for afvikling af firmaevents, konfirmations-, brullyps- og polterabendsture. Flere anerkendte firmaet valgte allerede i år 1 at benytte sig af vores kompetencer, og endnu flere er stødt til sidenhen. 

     

2010   Samarbejde med Classic Race Århus

  • Som opfølgning på det succesfulde F-Day arrangement i 2009, valgte vi i 2010 at samarbejde med Classic Race Århus, der skulle afholdes for første gang.
     
  • Vi bidrog bl.a. med udstilling af Ferrari'er samt underholdning på banen i form af Ferrarikørsel til stor glæde for tilskuerne.

     

2011   Norditalien rundt i Ferrari

  • I tæt samarbejde med vores kompagnon Carsten Riisgaard, har vi siden 2011 arrangeret helt unikke Ferrari ture (for Ferrari-ejere), og givet dem mulighed for at nyde deres køretøj på snoede italienske og franske bjergveje.
     
  • Transport af Ferrari'er fra Danmark til Italien foregår med autotransporter, alt imens deltagerne flyver til den valgte destination. 
     
  • Turen gik i 2011 til bl.a. Firenze, Pisa, Lucca, Maranello, Brescia, Verona og Bergamo. 

     

2011   Årsbog til Ferrari Owners Club Denmark

  • BilDrømme fik æren at at opsætte og udarbejde årsbogen 2011 til den danske Ferrari Owners Club.
     
  • Trykt i 250 eksemplarer til alle klubbens medlemmer.

     

2012   Sponsor for Club di Fiorano

  • Passionen er en af vores grundlæggende værdier, og drivkraften bag vores virksomhed, derfor var det en naturlig beslutning, at vi i 2012 valgte at blive sponsor for Danmarks største og bedste Ferrari-modelbilklub Club di Fiorano for at bakke op om klubbens arbejde, og de mange passionerede medlemmer.

     

2012   Med Grand Prix Tours til F1 i Malaysia

  • Som endnu en tegn på vores gode samarbejde med en lang række partnere og virksomheder, fik vi i marts 2012 mulighed for at deltage i Grand Prix Tours F1-rejse til Malaysia (Kuala Lumpur). Vores opgave var at dække begivenhederne og lave en reportage fra turen, som senere hen er blevet læst af et stort antal af deres gæster.
     
  • Stor tak til vores samarbejdspartner www.grandprixtours.dk

     

2012   Cote d' Azur i egen Ferrari

  • Årets Ferrari tur (for Ferrari-ejere), gik i 2012 til den franske riviera (Cote d' Azur).
     
  • Turen gik bl.a. til Nice, Monaco, Cannes, Gorges du Verdon og Milano.
     
  • Biler på årets tur bl.a. F430, 599 GTO, Testarossa, 430 Scuderia 16M, F355.. 

     

2012   Årsbog til Ferrari Owners Club (anno 2012)

  • Igen i 2012 fik BilDrømme æren af, at udarbejde og producere årsbogen til den danske Ferrari Owners Club.
     
  • Trykt i 250 eksemplarer til alle klubbens medlemmer.

     

2013   Til F1 i Malaysia - endnu engang!

  • Som opfølgning på den succesfulde rejse, fik vi i 2013 endnu engang tilbuddet om at deltage ved F1-grand prixet i malaysia.
     
  • Stor tak til vores samarbejdspartner www.grandprixtours.dk

     

2013   Cote d' azur i egen Ferrari (anno 2013)

  • Succesen fra 2012 blev gentaget og flere nye deltagere fik lov at prøve kræfter med de spektakulære bjergveje i Gorges du Verdon.
     
  • Vi besøgte bl.a. Milano, Frejus, Gorges du Verdon, St. Tropez, Chateau de Berne m.m.

     

2013   10 års jubilæum

  • 10 år efter er vi nu klar til at lancere vores nye side.

     

2013   Udstilling i Messe Center Herning

  • I weekenden d. 5-6. oktober udstillede vi i Messe Center Herning.
     
  • Vi medbragte 4 lækre sportsvogne, en Lamborghini Gallardo, Ferrari Testarossa, 348 Spider og 355 Spider F1. Udover dette bød standen også på en imponerende 104" stor B&O skærm.



2013   Filmoptagelser Sandy & Pepo

  • November måned 2013 bød på en ganske særlig opgave i forbindelse med optagelserne til kortfilmen Sandy & Pepo.
     
  • Filmen omhandler en kvinde (Sandy, spillet af Mia Jexen), som forelsker sig i Pepo (spillet af.. En hvid Lamborghini Gallardo). 
     
  • Vi stillede en Lamborghini til rådighed, og deltog som fører af denne under optagelserne.

2014   Norditalien rundt i Ferrari

  • Vi har siden 2011 arrangeret helt unikke Ferrari ture (for Ferrari-ejere), og givet dem mulighed for at nyde deres køretøj på snoede italienske og franske bjergveje.
     
  • Transport af Ferrari'er fra Danmark til Italien foregår med autotransporter, alt imens deltagerne flyver til den valgte destination. 
     
  • Turen gik i 2014 til bl.a. Milano, Brescia, Verona, Gardasøen, Modena og Maranello.


 

2014   F1 på Monza og Ferrarikørsel i Maranello

  • Firmaevent og weekend tur til Milano/Monza og Maranello. 
     
  • Ferrarikørsel i Maranellos gader (omkring Ferrari fabrikken) i Ferrari 458 og California.
     
  • Formel1 live på Monza og rundvisning på Ferrari museet.

 


2015   F1 og Trackday i Barcelona 

  • Firmaevent og weekend tur til Barcelona. 
     
  • Trackday i Porsche + Ferrari på den smukke Circuit Can Padro i bjergen nord for Barcelona.
     
  • Formel1 live på Circuit de Catalunya og lækre middage på nogle af byens mest interessante restauranter. 

 

2016   Supercar Event i Skagen 

  • Skagen i uge 29 er en helt særlig oplevelse. I 2016 afholdt vi supercarevent, hvor de bilglade sommergæster kunne prøve kræfter med både Ferrari, Lamborghini, Porsche og Audi R8.



2016   Inspirationstur i Europa. 

  • Vi sætter pris på at få udvidet vores horisonter, og derfor blev sommeren 2016 bl.a. brugt på at besøge så mange interessante bilfabrikker og museet som muligt.
     
  • Vi besøgte bl.a. Audi i Ingolstadt, Porsche i Stuttgart, Ferrari i Maranello, Lamborghini i Sant' agata Bolognese og Pagani i Modena.



2016   Bilmesse i Messe C (Fredercia)  

  • I weekenden d. 22-23. oktober udstillede vi i Fredericia Messe Center.
     
  • Vi medbragte Ferrari F430 Spider og Audi R8 Spider. Udover at pryde udstillingen, blev der også begge dage kørt både co-driver og kør-selv ture. 

 

2016   Ferrari event hos Illum København 

  • Da der skulle afholdes mandeaften hos Illum i København var der behov for et ekstraordinært trækplaster. 
     
  • Vi stillede op med Ferrari 360, F430 Spider og 458 Italia - 3 generationer af Ferrari V8'ere, der for alvor skabte liv på Strøget foran Illum.



2016   Jule-musikvideo for DR3 

  • I forbindelse med en musikvideo, der skulle bruges på DR3 til en julekalender i 2016, stillede vi en Audi R8 til rådighed til optagelserne. 

 

2017   Ferrari og helikopter event 

  • I foråret 2017 arrangede vi et større event hos Cobham Satcom i Pandrup. 
     
  • Udover de to røde Ferrari'er deltog også en helikopter.

 

2017   Release af ny Fast & Furious film 

  • I foråret 2017 udstillede vi en Lamborghini Gallardo Spider som blikfang for Nordisk Film i forbindelse med præsentation af den nye Fast & Furious.
     
  • Udover udstillingen, blev der også udvalgt 5 heldige vindere, der alle fik sig en tur i den åbne Lamborghini.
     


2017   Reklamefilm for Antonio Banderas 

  • Vi leverede biler til reklamefilm for Hollywood-skuespilleren Antonio Banderas' egen parfume serie, som blev optaget i København. 

 

2018   Guldbiler for Eurojackpot + Bugatti Veyron

  • I løbet af 2018 leverede vi flere forskellige guldbiler til Eurojackpot - heriblandt 3 tre forskellige Audi R8, Maserati Mc Stradale, Mercedes AMG GT S, Bentley Arnage og ikke mindst Bugatti Veyron.

 

2018   Trackday for Nykredits private banking kunder

  • Vi afviklede i sommeren 2018 et forrygende trackday arrangement for Nykredits bedste kunder. Her blev der bl.a. kørt i Audi RS3 LMS og Ferrari 458 Challenge, og efterfølgende blev der serveret 3-retters middag i eksklusive omgivelser hos MyGarage i Vejle.

 

2018   Lamborghini GT3, Bugatti i Mulhouse og Monaco 

  • 2018 blev også et spændende år på mange andre områder, da vi både fik oplevet den italienske GT3-serie på den sydfranske racerbane Paul Ricard (fra første parket hos Lamborghini teamet Antonelli Motorsport), set historisk Formel i Monacos gader, og besøgte det berømte Bugatti Museum i Mulhouse (Alsace).

 

2019   Kunstprojekt med Lamborghini Aventador 

  • I starten af 2019 leverede vi Lamborghini Aventador i forbindelse med en kunstprojekt, der kunne oplevels på Charlottenborg i marts 2019. Bilen blev bl.a. brugt i filmoptagelser, og udstillet som porcelænsskulptur.

 

2019   Audi Driving Experience + Vandel Track Day 

  • I forbindelse med vores samarbejde med Dream Concept Motorsport, assisterede vi bl.a. med planlægning, afvikling og koordinering af Audi Driving Experience i maj måned 2019.
     
  • Også ved den ekslusive track day for MyGarage kunder, hvor bl.a. Bugatti, Zenvo, Aston Martin, Mclaren og Porsche er tilstede, assisterede vi ligeledes med planlægning, afvikling og koordinering. De primære ansvarsområder var loungeområde og manøvre- + highspeed banerne.

 

BILLEDER FRA EVENTS & REJSER